I dag er der blevet sendt en række falske e-mails fra adressen mille@stagedirectors.dk med et link til en “faktura”. Der er tale om såkaldte phishing-mails, som er sendt uden vores viden og samtykke.
Hvis du har modtaget en sådan mail:
- Åbn ikke vedhæftningen
- Klik ikke på links i mailen
- Slet mailen med det samme
Hvis du allerede har klikket på linket eller åbnet filen:
- Skift straks adgangskode til din e-mailkonto og eventuelle andre konti, hvor du bruger samme kode
- Overvej at køre en virusscanning på din computer eller enhed
Vi arbejder på at få fuldt overblik over situationen. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der er sket brud på persondatasikkerheden ud over udsendelsen af disse mails.
Sagen er anmeldt til Datatilsynet, og vi har iværksat tekniske tiltag for at sikre, at hændelsen ikke gentager sig.
Vi opdaterer her på hjemmesiden, når vi ved mere.
Tak for jeres forståelse og opmærksomhed.