Danske Sceneinstruktører modtager og udbetaler rettighedsmidler fra Copydan på vegne af rettighedshavere. En del af disse midler fordeles individuelt, mens en del uddeles som tilskud baseret på ansøgning. Læs her, hvordan du ansøger om de kollektive midler.
FDS Legat
To gange årligt har du mulighed for at søge om midler fra den årlige legatpulje. Alle søge om at få del u puljen. Ansøgningen foregår via et ansøgningsskema.
Et legatudvalg bestående af tre sceneinstruktører uddeler hvert år 50.000 kroner fordelt på to ansøgningsrunder.
ÅRLIGE ANSØGNINGSFRISTER: 1. maj og 1. oktober.
Krav til din ansøgning
Din ansøgning skal indeholde en beskrivelse af, hvordan projektet kan bidrage til din kunstneriske udvikling og professionalisering.
Legatudvalget vurderer ansøgningerne ud fra følgende retningslinjer:
-
Ansøgningen skal indsendes via det officielle ansøgningsskema og inden for ansøgningsfristen.
-
Ansøgningen skal være fuldstændig og indeholde alle påkrævede oplysninger, herunder:
-
Et CV (maks. 1 side)
-
Et budget for projektet
-
-
Støtte gives kun til ophavere.
-
Støtte ydes primært til kunstnerisk arbejde, herunder projekter, research og studierejser.
-
Støtte ydes sekundært til efter- og videreuddannelse.
-
Ansøgningen skal tydeliggøre, hvordan projektet vil styrke dit talent og din profession.
-
Midlerne fordeles så bredt som muligt, så flest ansøgere kan drage fordel af dem.
Bemærk: Legater er skattepligtige. Læs mere om skattereglerne her.
SEND DIN ANSØGNING TIL: info@stagedirectors.dk.
FDS Legatudvalg
Repræsentanter fra bestyrelsen:
Simon K. Boberg og Geir Sveaass
Øvrige repræsentanter:
Tali Razga og Solveig Weinkouff
For yderligere information kan du læse Forretningsorden for Danske Sceneinstruktørers Legatudvalg her.
Kvikpuljen
Danske Sceneinstruktører uddeler hvert år en mindre pulje til kurser, efteruddannelse og brancherelevante arrangementer.
Du kan en gang årligt ansøge om tilskud på op til 1.500 kr. Legatet uddeles løbende indtil puljen er tom.
Ansøg via kontaktformularen. Skriv Kvikpulje i emnefeltet og anfør informationer om kurset/uddannelsen/arrangementet samt beløb.
Imødekommer vi din ansøgning, skal du oplyse CPR eller CVR, konto-oplysninger samt kvittering for køb af uddannelsen.
Legater er som hovedregel skattepligtige, læs mere om reglerne her.
Hædersprisen
Danske Sceneinstruktørers Hæderspris uddeles hvert andet år til en sceneinstruktør, der gennem sit virke på de danske teaterscener har skabt banebrydende værker. Som har udvidet teatrets rammer, givet publikum store oplevelser og inspireret andre teaterkunstnere.
PRISMODTAGERE:
2025: Madeleine Røn Juul
2023: Inger Eilersen
Anders Lundorphs Legat
Anders Lundorphs Legat er stiftet til minde om sceneinstruktør Anders Lundorph, der døde ganske uventet den 4. marts 2022, blot 46 år. Formålet med legatet er at støtte en ung kunstner, som søger udenlands for at uddanne sig indenfor scenekunstens verden, eller som har brug for støtte til at gå sine egne kunstneriske veje.
Legatet er stiftet i et samarbejde mellem Danske Sceneinstruktører og Anders Lundorphs familie og nære venner. Ønsket om et legat kommer fra Anders Lundorphs familie, hvor man har kunne støtte legatet frem for at lægge blomster ved graven.
Indsamlingen løb fra den 26. april 2022 til den 25. april 2023. Indsamlingen var godkendt af Indsamlingsnævnet.
Legatet uddeles hver andet år sammen med Danske Sceneinstruktørers Hæderspris og gives uden ansøgning. Legatets størrelse og hvor mange år det uddeles afhænger af indsamlingens størrelse.
LEGATMODTAGERE
2025: Tamara Aijamathiesen
2023: Signe Hørmann Sørensen