Ny bestyrelse hos Foreningen af Danske Sceneinstuktører

31/03/2026

Valg af ny bestyrelse ved Generalforsamling 2026

Torsdag den 26. marts 2026 holdt Foreningen af Danske Sceneinstruktører den årlige generalforsamling på Snoreloftet hos Folketeatret på Nørregade. Tak til alle fremmødte for deltagelsen.

Fra den daværende siddende bestyrelse var følgende på valg:  

  • Emil Rostrup (genopstillede)
  • Astrid Lindhardt (genopstillede)
  • Inger Eilersen (genopstillede)
  • Petra Berg Holbek (genopstillede ikke)
  • Simon Boberg (genopstillede)
  • Tali Razga (genopstillede) 

Følgende var ikke på valg:  

  • Lene Skytt
  • Mette Ovesen
  • Charlotte Bøving 

Forud for generalforsamlingen havde Signe Hørmann meddelt sit kandidatur til bestyrelsen. Emil Rostrup, Astrid Lindhardt, Inger Eilersen, Simon Boberg og Tali Razga havde ligeledes meldt, at de genopstillede til bestyrelsen. Disse blev alle valgt af en enig generalforsamling sammen med Signe Hørmann, der blev valgt ind.

Bestyrelsessuppleanter

Geir Sveaass var på valg til den ene post som suppleant. Den anden suppleantpost var vakant, fordi Tali Razga var indtrådt i bestyrelsen i årets løb.  

På forhånd havde Geir Sveaass meldt ønske om genvalg. Tali Razga havde meldt, at hun stillede op til bestyrelsen, og dermed ikke ønskede genvalg som suppleant. Christoffer Berdal havde meldt sit kandidatur til posten som suppleant. 

Geir Sveaass og Christoffer Berdal blev valgt af en enig generalforsamling.

Valg til FDS-Legatudvalget og Kritisk Revisor

Derudover var der også valg til legatudvalget, hvor Camilla Graff Junior blev valgt ind og Solveig Weinkouff blev genvalgt. Derudover består FDS Legatudvalget af 2 repræsentanter fra bestyrelsen, der vælges efter bestyrelsens konstituering.

Afslutningsvis var der valg til posten som kritisk revisor, hvor Karina Dichov Lund modtog genvalg og blev valgt af en enig generalforsamling.  

Opsummering

Bestyrelsen 2026: Lene Skytt, Mette Ovesen, Emil Rostrup, Astrid Lindhardt, Inger Eilersen, Simon Boberg, Tali Razga, Charlotte Bøving & Signe Hørmann

Suppleanter: Christoffer Berdal & Geir Sveaass

Legatudvalget: Camilla Graff Junior & Solveig Weinkouff

Kritisk Revisor: Karina Dichov Lund