Som kunstner og lønmodtager i ofte korte tidsbegrænsede ansættelser skal du ofte selv spare op til din pension. Er du en af dem, som udskyder pensionen, eller som ikke helt kan overskue, hvordan du skal skrue din pension sammen, så har vi samlet fif og kollegiale anbefalinger her.

 

Der er god grund til at spare op!

Som mange fastansatte er du ikke automatisk omfattet af en pensionsordning eller ATP, men skal selv tage stilling til, hvor meget du ønsker at spare op, og om du ønsker at sikre dig mod indtægtsnedgang, eksempel ved invaliditet. Så arbejder du som freelancer i årevis, anbefaler vi, at du selv laver en pensionsopsparing.

 

Du bør samle dine klatpensioner

Mange freelancelønmodtagere har klatpensioner i flere pensionsselskaber fra forskellige ansættelser. Det kan være spildte penge, da de små klatpensioner udhules gradvist af gebyrer og inflation. Det kan ofte betale sig at overføre pensionerne til det selskab eller pengeinstitut, hvor du aktivt indbetaler.

Når du samler dine pensioner, sker det efter reglerne i det enkelte pensionsselskab eller pengeinstitut. Undersøg hvad reglerne er, og hvor meget det koster, før du samler dine opsparinger, og vær opmærksom på, om der er rettigheder knyttet til nogle af pensionerne, som du ønsker at bevare. I nogle tilfælde er omkostningerne ved selve overførslen for høje, eller der gælder andre betingelser.

 

Få et overblik over din pension

Få et overblik over din pension på PensionsInfo.dk. Har du fx været fastansat i en periode i dit arbejdsliv, skal du være opmærksom på, om der eventuelt ligger en pensionsopsparing og venter på dig. Det samme gælder, hvis du som lønmodtager har optjent ATP.

 

Vælg en fleksibel og langsigtet ordning

Som freelancelønmodtager, der ofte skrifter arbejdsgiver og sjældent er mange år et sted, er det for de fleste en fordel at vælge en fleksibel og langsigtet ordning, der er tilpasset dit arbejdsliv, og hvor du fx kan indbetale både små og store beløb, alt efter hvordan dit arbejdsliv ser ud.

Mange oplever, at de traditionelle pensionsselskaber ikke tilbyder individuelle aftaler, og hvis de gør er de ofte forbundet med høje omkostninger og manglende fleksibilitet, fx i forhold til varierende indbetalinger, så du i perioder uden ansættelse har mulighed for at stoppe eller skrue ned for dine indbetalinger.

 

Hvor meget skal du så spare op?

Det hurtige svar er, så meget som muligt. Forsøg at forhandle 12-15% pension ind i dine kontrakter. Er det ikke muligt, kan du selv investere 12-15% af din bruttoløn, eller gøre det igennem din bank eller et pensionsselskab. Det vigtigste er, at du finder en fleksibel og langsigtet opsparingsmåde, hvor du kan indbetale både små og store beløb, alt efter hvordan dit arbejdsliv ser ud – og at du kommer i gang.

Vi er løbende i kontakt med forskelige pensionsselskaber, og deres tilbud. Lige nu arbejder flere på løsninger målrettet lønmodtagerfreelancere med skiftende ansættelser. Vi melder ud, så snart vi får tilbudt attraktive løsninger. 

 

Sådan gør dine kollegaer

Nogle invester pengene selv igennem deres bank, nogle bruger traditionelle pensionsselskaber og andre bruger pensionsselskaber målrettet freelancere og selvstændige. Vi er ved at indhente flere eksempler på pensionsløsninger – stay tuned.

 

“Jeg sparer op gennem min bank, som investerer pengene. Det er nemt og fleksibelt“ – Lene Skytt

pension

Lene Skytt sparer op til sin pension gennem sin bank, som så investerer pengene.

“I min bank hedder det et pensionsdepot. I praksis fungerer det sådan, at min arbejdsgiver overfører pensionsbidraget til mig, og jeg overfører så pensionsbidraget til mit pensionsdepot i banken.

Når jeg er mellem ansættelser, eller i en ansættelse uden pension, overfører jeg selv et valgfrit beløb.”

Har du spørgsmål?Bliv medlem

Here goes your text … Select any part of your text to access the formatting toolbar.