Rettighedsmidler og forvaltning

Administration af rettighedsmidler

Danske Sceneinstruktører forvalter rettigheder på baggrund af regler i ophavsretsloven, aftaler med andre forvaltningsorganisationer og politikker, der godkendes af generalforsamlingen.

Vores opgave er at sikre, at vederlagene fordeles og udbetales til kunstnere, der er berettigede til vederlag og med afsæt i de bagvedliggende regler og aftaler. Vederlagene fordeles i forhold til de rettigheder, den enkelte kunstner har, og den brug af rettighederne, der er sket.

Danske Sceneinstruktørers udgifter til at fordele vederlagene dækkes af et fradrag i de rettighedsmidler, vi modtager (administrationsprocent). Derudover tager vi også en del af midlerne til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål. Begge dele er i overensstemmelse med § 14 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.

Administrationsprocenten var i 2024: 12,50 %. Fradrag til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål var i 2024: 10 %.

Vi har fordelingsaftaler med Dansk Skuespillerforbund/Filmex i forhold til koreografer og Danske Filminstruktører i forhold til instruktører.

Hvor kan du tjekke tallene?

Danske Sceneinstruktører ønsker gennemsigtighed om administrationen og udbetaling af rettighedsmidler og tilstræber at være så gennemsigtige som muligt.

Danske Sceneinstruktører har fordelingspolitikker, der beskriver vores fordelingspolitik og principperne bag udbetalingerne. Du finder dem her på siden. Vi afgiver hvert år en gennemsigtighedsrapport i overensstemmelse med § 23 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.

I gennemsigtighedsrapporten redegør vi for hele administrationen af de indkomne rettighedsmidler. Gennemsigtighedsrapporterne for hvert regnskabsår bliver løbende offentliggjort på denne side.

Du finder gennemsigtighedsrapporter her.

Hvem har andel i rettighedsmidlerne?

Danske Sceneinstruktører udbetaler rettighedsmidler til sceneinstruktører, iscenesættere og koreografer inden for vores udbetalingsområder, hvis der kan dokumenteres ophavsret til værket. Det kræver også, at arbejdet, der er udført, svarer til den egentlige funktions opgave. Det er altså ikke tilstrækkeligt med en titel som instruktør eller koreograf, hvis det udførte arbejde ikke kan kategoriseres som egentlig instruktionsarbejde eller ikke har værkshøjde.

Du skal have sikret din ret til at modtage rettighedsmidler i din kontrakt. Enten via en overenskomst eller et Copydan-forbehold i kontrakten.

Er du i tvivl, om du har bevaret din ret til rettighedsmidler, eller om du skal have et Copydan-forbehold i din kontrakt og hvordan det skal lyde, så kontakt os endelig.

Det er meget vigtigt, at du holder fast i, at du skal have et Copydan-forbehold i din aftale, så du kan få rettighedsmidler.

Arvinger efter rettighedshavere 

Retten til vederlag går i arv. Der er rettigheder tilknyttet et audiovisuelt værk i 50 år efter første offentliggørelse af værket. Når en rettighedshaver dør, fordeles der derfor stadig rettighedsmidler til vedkommende hvis deres værker vises på fx tv.

Danske Sceneinstruktører modtager ikke automatisk oplysninger om arvinger, og derfor kan midlerne først udbetales, når vi har dokumentation fra en eller flere arvinger.

Hvis du er arving efter en rettighedshaver, skal du indsende dokumentation i form af en skifteretsattest eller en boopgørelse, når boet er færdigbehandlet. Herudover skal vi bruge dokumentation om, hvem der er arving eller arvinger, og hvordan fordelingen er mellem arvinger, hvis der er flere.

Danske Sceneinstruktører mangler oplysninger om arvinger på en række boer: 
Boet efter: Flemming Flindt
Boet efter: Palle Skibelund
Boet efter: Hans-Henrik Krause

Rettighedsmidler og A-kasse

Rettighedsmidler medfører ikke fradrag i dine dagpenge. Dette er fastsat i bekendtgørelse nr. 1588 af 18/12 2018 om udbetaling af dagpenge § 19 stk. 2.

Rettighedsmidlerne er indberettet til Skat som AM-bidragspligtig indkomst, og derfor kan de bidrage til optjening af dagpengeret og fastsættelse af dagpengesats. Du skal angive rettighedsmidlerne på dit ydelseskort på den dato, hvor du modtager dem. Det sikrer, at a-kassen har de nødvendige oplysninger.

Hvor kommer rettighedsmidlerne fra?

Copydan er en non-profit-organisation, som håndterer rettigheder med udgangspunkt i ’Den danske rettighedsmodel’. Den danske model sikrer, at danskerne får adgang til en masse indhold – samtidig med, at rettighedshaverne bag produktionerne bliver betalt for udnyttelsen.

Danske Sceneinstruktører har i mere end 30 år foretaget individuel og kollektiv fordeling af rettighedsmidler. Rettighedsmidler dækker over flere forskellige vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet materiale og kommer fra Copydan: Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv.

Copydan indgår de overordnede aftaler med tv-distributører, virksomheder og institutioner om vederlag for brugen af indhold. Copydan opkræver på den baggrund penge fra tv-distributørerne, som fx Yousee og Danmarks Radio. Der opkræves ikke penge for en konkret produktion, fx film eller serie, men derimod for at stille indhold generelt til rådighed. Pengene er derfor ikke øremærket en produktion eller deraf udvalgte rettighedshavere.

Herefter sørger Copydan for at videreoverføre et beløb til Danske Sceneinstruktører (og til øvrige forvaltningsorganisationer) på baggrund af en tidligere aftalt fordelingsnøgle blandt rettighedshavere.

Besøg Copydans hjemmeside, hvis du vil læse mere om de fire Copydan-foreninger.

Copydan-forbehold i din kontrakt

Hvis du ikke har et Copydan-forbehold i din aftale, bør du bede om at få indsat nedenstående forbehold. Ordlyden er den nye branchestandard for Copydan-forbehold. Forbeholdet stammer fra en aftale mellem Producentforeningen på den ene side og branchens fagforeninger, herunder Danske Sceneinstruktører, på den anden side.

Kan du ikke få forbeholdet ind i din aftale, så kontakt os.

[dit navn] og producenten bevarer, desuagtet øvrige aftalevilkår, hver en vederlagsret for brug af produktionen omfattet af Ophavsretslovens§§ 13, 17 og 35, herunder bestemmelser der i fremtiden måtte afløse eller på sammenlignelig vis supplere disse bestemmelser.

[dit navn] og producenten bevarer ret til kompensation for eksemplarfremstilling til privat brug (jf. p.t. ophavsretslovens §§ 39-46a).

Hvis der uden for de ovennævnte lovbestemmelser, men i sammenlignelige brugstilfælde, sker brug af produktionen i undervisnings-, museums-, biblioteks- og forskningsøjemed mv., samt ved gengivelse over for personer på fysiske lokationer, herunder hoteller, butikker, restaurationer, kontorer, hospitaler, skibe m.v. men undtaget biografvisninger, har [dit navn] og producenten desuagtet øvrige aftalevilkår hver bevaret en vederlagsret til sådan brug.

De i denne bestemmelse forbeholdte rettigheder kan alene håndhæves igennem et kollektivt forvaltningsselskab (fx Copydan). Parterne er enige om, at vederlagsrettighederne som afgrænset ovenfor omfatter tilsvarende kollektive ordninger etableret af udenlandske forvaltningsorganisationer, og at den forbeholdte ret skal være tilstrækkelig dels til opnåelse af aftalelicensgodkendelse relation til de ovenfor angivne aftalelicensbestemmelser og aftaler, der omfattes af § 50, stk. 2 i Ophavsretsloven, dels til retslig gennemførelse af betalingskrav over for tredjemand.

[dit navn] kan ikke uden producentens samtykke nedlægge forbud mod brug omfattet af nærværende bestemmelse. Udbetalinger til producenten for brug omfattet af denne bestemmelse udløser ikke royalties til [dit navn].